91 procent af den voksne befolkning siger, at det er vigtigt at kunne svømme

Men hver tredje voksen mellem 18 og 74 år er ikke i stand til at svømme 200 meter uden hjælpemidler.

Kun halvdelen af børn i alderen 7-14 år kan svømme 200 meter. Det viser en undersøgelse fra YouGov lavet for Dansk Svømmeunion, TrygFonden og Danmarks Idrætsforbund i 2015 ifølge Berlingske 14. maj 2017.

Begynderundervisning

Som privatejet svømmeskole fokuserer vi på hurtigst muligt at gøre eleven sikker i vandet.

Derfor underviser vi alle begyndere, børn som voksne, i bryst- og rygsvømning, og eleven lærer at flyde og træde vande.

Det vigtigste mål med at lære at svømme er at undgå farlige situationer! Så enkelt kan det siges.

Må forældre se på?

Forældre/bedsteforældre kan overvære undervisningen i svømmehallen. Det koster ikke noget. I skal blot have bare fødder eller overtræk på jeres sko.

Men… Børnene bliver distraheret, hvis de kigger lige ind i øjnene på forældrene. Nogle børn er så tæt knyttet til deres forældre, at de ikke følger undervisningen ordentligt. Vi er ude for, at et barn nægter at komme i vandet, hvis en forældre ikke er til stede. I andre tilfælde græder barnet, blot fordi mor eller far står der. Når det lykkes svømmelæreren at få børnene for sig selv, kan det grædende barn pludselig yde det utrolige.

Ud over, at barnet selv er ulykkelig, så går det også ud over de andre børn på holdet. Uroen gør, at undervisningen ikke bliver optimal.

Så I skal blive på den modsatte side af bassinet. Om nødvendigt opholde jer i forhallen.

Specialhold for 5-6 årige

Børn på 5-6 år kan lære at svømme rigtigt ret tidligt. Vi har valgt at sætte dem på små specialhold med højst 7-8 børn, mens større børn og voksne kommer på hold med ca. 10 elever. Børnene har vinger og bælte på (mor eller far hjælper), og de starter på land med at lære bentaget til brystsvømning. Der er naturligvis vandtilvænning, og i det hele taget bliver tingene ”leget” ind i børnene.

Det kan ske, at de får lektier for hjemme, hvor de skal øve bentaget sammen med mor eller far!

Malte Søgaard

Her viser Malte på 5½ år det flotte Kant-til-kant mærke. Nu er Malte 7½ år og har taget et 1.000 meter mærke.

 

Når de kan svømme brystsvømning med korrekte arm- og bentag, kan de tage Kant-til-kant mærket. Afstanden varierer men er under 25 meter.

Se hvem der har Kant-til-kant mærket her.

 

Større børn

Børn over syv år lærer ret hurtigt at svømme brystsvømning.

Børn i 7-8 års alderen når ofte at tage fra 100 til 1.000 meter-mærket i slutningen af de første ni måneder. Det betyder, at de kan svømme uden opdriftsmidler og uden at røre kanten eller bunden.

Lea

Lea

Nogle er dog længere tid om det. Ikke overraskende hænger det en hel del sammen med, hvor gode de er til at høre efter.

En 10-årig kan lære at svømme på 4-5 måneder. Det samme gælder voksne (hvis de ikke er ekstremt bange for vandet).

Når grundlaget er i orden – bryst- og rygsvømning – lærer eleverne crawl og rygcrawl, bjærgning, udspring, dykke efter ting, svømme med tøj på og at tage tøjet af i vandet.

Det sidste er meget vigtigt. Hvis man falder i, er det uhyre svært at svømme særlig langt med vådt tungt tøj på.

Hvorfor skal jeg have vinger og bælte på?

Vi er blandt de få svømmelærere, der lader eleverne bruge både svømmevinger og bælte i undervisningen. Man kan ikke koncentrere sig om både at holde sig oppe i vandet og om at lære den rigtige teknik.

Villum puster 2

Villum

 

For eksempel er det helt umuligt for dig som nybegynder at holde de nødvendige pauser mellem svømmetagene, når du samtidig føler, du vil synke til bunds i bassinet, hvis du holder op med at bevæge dig.

Derfor er vingerne et godt hjælpemiddel til hurtigt at opnå en god teknik, det vil sige lange, rolige tag og pause mellem hvert tag. På den måde kan du i teorien svømme så langt, det skal være, uden at du bliver træt og forpustet.

Må jeg lege i det lille bassin efter undervisningen?

I betaler entré for at være i svømmehallen, så det må I godt. Det er ikke en god ide at lege i det lille bassin FØR undervisningen. Dels kan I blive trætte, dels kan det store bassin føles koldt, fordi vandet er varmere i det lille bassin. I Frankrigsgade Svømmehal må der ikke være over 18 i det lille bassin. Så risikerer det at blive lukket på grund af forurening.

Har I kun begyndersvømning?

Vi har hold på alle niveauer.

Tørresnoren

Tørresnoren. Vejrtrækningen er vigtig, når man skal lære at dykke.

 

Når grundlaget er i orden – bryst- og rygsvømning – lærer eleverne crawl og rygcrawl, bjærgning, udspring, dykke efter ting, svømme med tøj på og at tage tøjet af i vandet.

Det sidste er meget vigtigt. Hvis man falder i, er det uhyre svært at svømme særlig langt med vådt tungt tøj på.

Skal børnene op til eksamen?

Svømmelærerne giver jævnligt børnene mulighed for at tage distanceprøver. Ved bestået modtager eleven et diplom, og et flot svømmemærke kan købes.

Se hvem der har taget distanceprøver.

Børnene kan også tage Duelighedsprøven.  Se hvem, der har Duelighedsprøven.

Men der er mere: Børnene kan tage diplomprøver af stigende sværhedsgrad:

Se hvem, der har diplomprøver.

Hvad med voksenundervisning?

Vi har begynderhold for voksne – også med vandskræk.

Der er også voksenhold for let øvede og for øvede. Du får din teknik forbedret,
og du kan lære (eller forbedre) crawl, rygcrawl, butterfly og selvfølgelig udspring.

I nogle tilfælde kan vi tilbyde privatlektioner, typisk midt på eftermiddagen – spørg os.

Jeg er gravid

Til lykke med det! Du kan sagtens deltage i svømmeundervisning eller vandaerobic. Faktisk helt frem til terminen!  Vandet er et skånsomt element!

Fra vandskræk til vandhund?

Vandhund

Det kan lade sig gøre at gå fra vandskræk til vandhund.!

Hvert år får vi mange især voksne, som har gjort op, at nu vil de ud af angsten for vandet.

Den skyldes oftest en ubehagelig episode tidligere i livet.
Vi kan ikke trylle, og hvis der er tale om en egentlig fobi, så kan vi ikke stille noget op.
Det kan tackles på anden vis.  Langt de fleste kan komme ud af vandskrækken.
Det viser vores erfaringer. Generelt lærer voksne hurtigt svømmeteknikken,
simpelthen fordi de er gode til at høre efter.