I løbet af et år er der to sæsoner á 4½ måned. Forår: Fra midten af januar til sidste hverdag i maj. Efterår: Fra første hverdag i september til midten af januar.

En lektion er en halv time ugentligt. Vi følger stort set skolernes ferier og fridage. Vi underviser ikke i weekenden.

Undervisningen i 4½ måned koster:Mønter

  • Små specialhold for 5-6 årige: kr. 1.320
  • Hold for børn 7+ år: kr. 1.075
  • Svømmehold for voksne: kr. 1.075
  • Vandaerobichold for voksne: kr. 1.075
  • Privatlektioner – spørg os

Vi er en privatejet svømmeskole uden tilskud, så der skal betales entré til svømmehallen. Se hvordan du gør det billigst længere nede på siden.

Børn (og voksne) lærer hurtigt at svømme godt og sikkert hos os. Det har stor betydning for den samlede udgift for at lære at svømme. Se for eksempel siden Distanceprøver. Læs også siderne Svømmeundervisning og Elevsikkerhed.

Betaling

Betaling for undervisningen skal ske via netbank før første lektion. Vi oplyser kontonummer og sidste betalingsdato i vores bekræftelsesmail, som også indeholder en kalender for holdet.

Dit telefonnummer eller din e-mail-adresse skal som det eneste anføres som tekst til modtageren. Det sikrer korrekt registrering af din betaling, også hvis den omfatter to eller flere elever.

Nogle banker tillader kun 20 tegn i den korte tekst til modtageren.  Vi skal ikke bruge mere.

Det har vist sig, at mange er glemsomme med betalingen. Måske fordi vi oplyser kontonr. mv. i god tid. Du kan oprette en betaling til en fremtidig dato. Hvis du skulle fortryde, kan den slettes indtil betalingsdagen.

Straksoverførsel

Alle banker har mulighed for straksoverførsel. Enkelte banker opkræver et mindre gebyr.

Når du opretter en overførsel i din netbank, hæves beløbet først på din konto på den valgte betalingsdato.  Ved straksoverførsel er beløbet hos modtageren med det samme. Der kan ikke betales for undervisningen i svømmehallens billetkasse. Brug www.svoemkbh.dk.

Entré til svømmehallerne
Vi er en privatejet svømmeskole uden tilskud, så der skal betales entré til svømmehallen. Billetkasserne modtager kun Dankort og kontanter, ikke kreditkort eller udenlandske kort.

Et barn, der er fyldt 5 men ikke 15 år:

En enkeltbillet koster kr. 25. Ved køb af enkeltbillet før kl. 15 – Grøn tid – er prisen kr. 15 pr. besøg. Billetten kan bruges efter kl. 15.
Et klippekort til 12 besøg koster kr. 250. Det svarer til kr. 21 pr. besøg.

Et barn, der ikke er fyldt syv år, går gratis ind med en voksen, der svømmer selv og derfor har betalt entré.

Unge fra 15 år og voksne:

En enkeltbillet koster kr. 45. Ved køb af enkeltbillet før kl. 15 – Grøn tid – er prisen kr. 25 pr. besøg. Billetten kan bruges efter kl. 15.
Et klippekort til 12 besøg koster kr. 450. Det svarer til kr. 37,50 pr. besøg.

Du kan overvære undervisningen gratis, hvis du ledsager et barn, som der er betalt entré for. Du skal have bare fødder eller overtræk på skoene.

I Frankrigsgade Svømmehal er entréen gratis, hvis du er medlem af Form & Fitness.

Du finder flere oplysninger om entrépriser på svømmehallernes hjemmeside – se siden Tid og sted.