Hvorfor skal jeg have vinger og bælte på?

Vi er blandt de få svømmelærere, der lader eleverne bruge både svømmevinger og bælte i undervisningen. Man kan ikke koncentrere sig om både at holde sig oppe i vandet og om at lære den rigtige teknik.

Villum puster 2

Villum

For eksempel er det helt umuligt for dig som nybegynder at holde de nødvendige pauser mellem svømmetagene, når du samtidig føler, du vil synke til bunds i bassinet, hvis du holder op med at bevæge dig.

Derfor er vingerne et godt hjælpemiddel til hurtigt at opnå en god teknik, det vil sige lange, rolige tag og pause mellem hvert tag. På den måde kan du i teorien svømme så langt, det skal være, uden at du bliver træt og forpustet.

Barnet VIL ikke!

Rasende barnHer har vi et alvorligt problem. Det hænder en sjælden gang, at en mor eller far meddeler, at barnet ikke vil gå til undervisning. Der er endda nogle, der siger ”gider ikke”.
Denne situation skal undgås.

Besøg svømmehallen forud for undervisningen, så I sikrer jer, at barnet ikke går i baglås. Hvis I er det mindste i tvivl, så vent til barnet bliver ældre.

De helt små kan være lidt betuttede de første gange og måske fælde en tåre. Bliv hvor I er og overlad det til svømmelæreren. Hun eller han kan næsten altid forvandle gråden til smil.
Vores hold er små, der er ingen fortrydelsesret – og ikke mulighed for prøvelektion. Kurset er bindende for 4½ måned, så undgå situationen.

 

Særlig opmærksomhed
Det er vigtigt, at vi får at vide, hvis eleven har sygdom eller tilstande, der kræver særlig opmærksomhed hos os. Det skal ske skriftligt før start.
For eksempel har vi hver sæson elever, der har en eller anden form for diagnose, Adhd, Asperger eller andet.
Vi afviser ikke men må i hver enkelt tilfælde vurdere – sammen med forældrene – om det er muligt for eleven at deltage i holdundervisning, altså kunne modtage en kollektiv besked.